søndag den 5. juni 2016

Akudt ferie

Det er bare så ærgerligt

For nogel dage siden kalder Kasper på mig oppe fra vores stue og siger " Petra, jeg kan ikke komme ned af trappen" 

Jeg stivner og siger hvorfor? Her er det så det går op for os begge to at hans ryg er totalt ødelagt igen. Kasper fortsætter de næste par dage med ikke at kunne komme ud af sengen om morgen uden hjælp, og jeg må lave nogle øvelser så hans løsner lidt op og smerterne og stivheden kan gå lidt væk, på min unge 33 år-rig mand så han kan komme ud af sengen. Kasper syge meldes en hel uge og han efterspørg i samme forbindele om ferie den efterfølgende uge.

Vi har nu taget en akudt ferie da det var tydeligt at mærke at vi begge havde brog for at komme lidt væk fra hverdagen med arbejde. Kasper må desværre også indse at den der ryg skal behandles med meget stor opmærksomhed, så om det kaldes ferie eller genoptrænings camp det ved jeg ikke. En ting ved jeg og det at jeg kan ikke lidt at skulle hjælpe min mand på den måde som at fjerne smerte og stivhed i den her alder som vi begge er i. 

Ang. det med at gå på ferie er lidt mærkelig for mig pt, fordi jeg har rigtig mange nye tiltag igang på jobbet som kræver lidt rolig tilgang og den rigtige tilgang. Fordi det er en anden kultur som skal behandles med stor respekt, fordi ellers kommer man ikke nogen vegne. Jo, men så fortsætter det arbejde jeg har indført ikke når jeg ikke er her mere. Når den tid kommer en dag. 

Jeg tænker meget over at få etableret den rette ergoterapi i psykiatrien for både målgruppen men også for personalet. Jeg må indrømme efter 4 mdr. hvor jeg må se nogle pateinter gå fra at have det meget dårligt og at se dem udskrvet og jeg som ergoterapeut kæmper for at de får den rette fortsatte søtte fra kommunen, giver mig en enorm stor glæde. Det er vild hårdt arbejd men det giver så meget mening.

Jeg er også ved at være en af dem der har været her længe, og så kan man så spørge sig selv om det er vanvidigt når det er jeg har været her i 4 mdr. I Danmark ville det være en ny medarbejder ind til hun/han havde været der i 1 år. men ja okay på den afdeling jeg arbejder på er det 3 månederes arbejde også tilbage til dk. og lægerne er der helt ned til 3 uger også tilbage til dk. Så kan man godt forstå at jeg er en af de gamle. Og patienterne som kommer ind og ud af hospitalet, regere også nu med at sige til mig "altså så du bliver her" 

Der har lige været DHL og ja jeg løb IKKE med men jeg var med oppe og se på. det er noget sjovt noget, og en god måde at sikre beder arbejdsmiljø på en afdeling som jeg er på, hvor det handler om at vide hvor hinanden er når det gælder. haha ja men ser så også hvem der er hurtige og hvem der er meget lagsomme. haha hvor er jeg tavlig, men det er nok fordi jeg selv er total LANGSOM men meget stæk. haha jeg er sku selvsikker her. 

Men bare rolig jeg fucker stadig rundt og eksplodere over hvordan det her system er fuckt up. 

Min leder har lige sagt at jeg skal vide at hun gerne vil give mig kursus og at når jeg er på ledsagerrejser så må jeg godt benytte det til at forlænge denne rejse med ferie så jeg kan komme rundt i grønland og opleve det store land.

Det er stadig kolde, ja og det er okay. Men jeg må indrømme at jeg virkelig savner det smukke Danmark og alle de dejlig mennersker som er i mit liv. Jeg føler sku mig lidt låst inde her i Nuuk, og ser frem til at få besøg de næste mange mdr.Der trænger snart til at få tankes op med kærlighed igen. 
Jeg skriver det er kold, men heller ikke gelt rigtig fordi det er så varmt at indlandsisen knækker af inde i fjorden og flyder ud til og her i Nuuk. 
Kasper og jeg var ude at gå en tur hvor vi sattes os med udsigt til nordlandet og alle de smukke isskosser, som jeg syntes linde store flotte skibe, som i dubai. haha haha og det fik jeg selvfølge sagt højt til noge gode venner da vi var på store malene for nogler uger siden. Hahaha 

Og når jeg dummer mig så er det som om kasper glemmer at hans ryg er totalt ødeligt. 

Ønsker jer alle en dejlig søndag. 

Mvh Petra 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar