Hver dag kigger jeg ud af vinduet for at se hvordan vejeret er, fordi jeg ikke kan stole på alle de dejlige vejr apps, det er den efaring jeg har erhvervet mig i denne tid jeg har boet i smukke Nuuk.
Jeg har dog stadig ikke lært at mine overtræksbukser ikke må ligge derhjemme, jeg dummer mig minimum 1-3 gange om ugen. Dog kun en gang i leggings i minus 20 og god vind. Det er altså lidt sjovt fordi jeg er ikke den eneste danker der laver denne fejl på daglig basis.
Inden kasper og jeg skulle flytte blev vi fortalt at vi ikke kun skulle flytte fordi vi ville oplave naturen i Grønland. Og vi havde mange grunde til at flytte, men naturen var også en stor grund, trods vi begge ikke er de store natur brugere.
Her vil jeg dog fortælle at jeg har ikke oplevet en dag endnu hvor jeg ikke har haft behov for at tag et billede eller behov for at stoppe op for at kigge rundt. Jeg er enomt betaget af hvad jeg ser, bare hvordan vejen bliver slidt af pigdækne fra bilerne når sneen bliver kørt af med stor hjælp af de store gravkøer, eller hvad sådan en hedder, med store kæder på deres dæk.
Hvordan dagende bliver lysere og lysere, for ikke at nævne hvordan solen kan brande sig i gennem de tunge skyre og lyse ned i havet som reflekteret op i sneen og derfra op i mit ansigt hvor jeg har fundet ud af at det er rart at have mine solbriller i lommen hver dag. Lyset er ubeskriveligt fantastisk.
Jeg kan ikke sige det samme som Kasper og jeg fik at vide. Jeg vil sige hvis du ønsker at opleve Grønland er det en god måde at opleve den på, tag et job og få en hverdag med arbejde og nogle helt fantastiske kollegaer med gode historier, også en natur som ikke kan beskrives med ord eller på billeder. Nå jeg går til og fra arbejde har jeg ikke en oplevelse af at det er den samme tur. fordi vejret aldrig er det samme, og lyset er så vildt. Vi har fået ca. 5 timer mere lys på 7 uger. Det eneste der er det samme hver morgen er det søde og vennelige mennesker som jeg møder på min vej som siger Gomorgen og smiler til een, og det er lige meget om det stormer eller sner eller vindstille med -19 grader. - haha der er dog en ung høj fyr som ikke vil sige Go´morgen til mig, men jeg har sat mig for at det skal jeg nok få ham til, ved at sige GO´MORGEN i et toneleje som kan bryde igennem en hver lyd mur, kan i forstille jer det? haha
Jeg er meget betaget af at jeg er i et land hvor befolkenen siger hej tilbage når man siger hej, og smiler og siger tak når man holder døren for ikke at nævne at der bliver talt til en når man sidder sig ved siden af dem i bussen. for ikke at glemme, når man står i køen i Brugseni bliver man gjort opmærksom på det tilbud man har misset. Jeg er virkelig vild med det.
Sidste uge spurgte Kasper mig, er du klar over du har været social hver dag efter arbejde? og om jeg havde tænkt over det? mit svar var nej, og måtte fortælle ham at jeg havde mødet Stine og Henningi på kaffebaren i nuuk centeret da jeg var på en hygge caffeaftale med Louise fra mit arbejde. Jeg måtte informere ham om at vi var inviteret til middag hos dem fredag.
Vi mødte dem i dk på kurset - ny ansatte i grønland. Fredag formidag gik jeg forbi tele medicinerens kontor og der inveterede jeg lige Hanne-Lise med til middagen fordi hun havde også været med på det famøse kursus.
Det var en super skøn middag og det var så dejlig at mødes med dem alle 3, jeg er stolt af at kende sådan nogle menensker, kasper og jeg må dog se det i øjene at disse 3 skønne mennesker kunne være vores forælder.













