tirsdag den 12. april 2016

Et lille hul inde i maven.

Jeg tror jeg er landet nu. Det er som om jeg går de samme ture, jeg tager den samme bus, jeg handler de sammme steder, jeg spiser min brunch det samme sted, min kaffe bliver drukket på den samme cafe. Og jeg går i genbrugen hver torsdag, og fredag har jeg altid kjole på. 


Jeg har ikke fået nogle nye roller i det at flytte, og mine gamle rutiner/vaner kan tydeligt ses i mine nye rutiner/vaner her i Nuuk. Det ligner meget mine rutiner fra københavn. 
Jeg var i genbrugen på østerbro 1-2 gange om ugen, jeg spiste ofte brunch på den franske og mødtes også der til kaffe. Ellers var det inde i byen på det Elektriske hjørne, til frokost/tidlig aftensmad eller efter en shoppe dag. MEN MEN MEN  Der er en stor forskel, og det er at jeg mødes bare ALDRIG med mine inderligt kære veninder, og Kaspers dejlige gode venner. Og havde ikke kjole på hver fredag.

Jeg kan mærke et lille hul inde i maven. Som jeg faktisk ikke har mærket før. Et hul af manglede nærvær med de veninder som har givet mig lære omkring hvordan man skal kunne give og tage for ikke at nævne ofre i et rigtigt venskab. 

At aftale at mødes til en kaffe, frokost eller bare ses, er det der mangler i min kalender. DEN ER TOM og her i Grønland er det meget typisk dansk at ville have planer skrevet ned i sin kalender. Det siges at det er tydeligt på os flyfriske at vi ikke kan forstå den frihed som der er i at gøre hvad man har lyst til og ikke det man har planlagt. Men her vil jeg gerne anderkende denne spontanitet og den lyst drevende kultur. Fordi en aften hjemme i København var der et lille barn der ringede på døren ved en 19 tiden en søndag aften, hun spurte efter et glas vand. Og Kasper åbnede døren og gjorde et glas vand klar til det lille barn. Det var ikke et lille barn der kom ind af døren, det var en af mine inderligt gode veninder som var ude at løbe en tur og kom forbi for at få et glas vand, og en lille hyggesnak. Den aften gik jeg i seng med den største glæde, fordi hun bare lige ville sige hej og så afsted igen. - info hun har selv boet i nuuk i 4-5 måneder - 
Med den lille oplevelse vil jeg sige at det er ikke så forskelligt. Jo men planlægger mere i dk ja, og jeg er vild med det.

Ønsker at kunne planlægge en tur til vanløse, til en ren hygge dag. og det ville ikke gøre noget at det skulle skrives i min kalender om 3 uger, fordi dem i Vanløse har travlt. Det ville være så dejligt at kunne gøre det. 

Det er dejligt at være i Nuuk, jeg er glad for det og jeg lærer mere om mig selv ind jeg kunne havde regnet med. Det er som om det har jeg ikke kunnet forberede mig på. Det at jeg skulle lære så meget om mig slev, og jeg skulle til at lave ergoterapi på mig selv. Det er kommet meget bag på mig, at det er der jeg er. 

Og ja haha hvad er det så lige det der ergoterapi er. haha 
Meget kort fortalt handler det om at skrue op og ned på alt i hverdagen. Graduere i dine indsatser i div. opgaver og arbejde dig hen i mod de opgaver som giver mening for dig, så du arbejder med meningsfulde opgaver. Så kalder man det ikke en opgave mere men en aktivitet. 
Det er også vigtig at afprøve top og bund for at kunne sigte efter den rigtig målsætning.

Nå det så er sagt så er jeg ved at lære at sige nej. Jeg har meget svært ved at sige nej, mest fordi det er så grænseoverskridende at sige nej til en opgave. hvor man så bliver mødt med et "hvorfor det?". Og så er det min hjerne skal vælge mellem; Kæmp, Løb eller Spil død. Og hvad vælger jeg så der. Ja jeg kæmper fordi, jeg har aldrig været den gode løber og kan absolut ikke byde Kasper at han skal ringes op på sit arbejde, for at få at vide, Petra spiller død inde på sana, så du må komme efter hende. hahaha 
Så jeg har min sag for, ift at jeg skal lære at håndtere dette, med at sige nej, også fortsat sige nej. haha  

Mange kysser 
PP

TAKUSS





Ingen kommentarer:

Send en kommentar